Øv, jeg har været ramt af tre dages feber. Natten mellem torsdag og fredag fik jeg pludselig høj feber som varede et par dage. Jeg sov ikke særlig godt om natten og var ikke meget værd om dagen.
Heldigvis synes det at være gået sådan nogen lunde over så jeg kan komme i børnehaven igen.
Jeg er begyndt at gå til gymnastik og svømning. Gymnastik går jeg selv til, men svømning er sammen med Kathrine, mor og far.
Så har jeg været på ferie sammen med min farmor, farfar og Jessie. Jeg er blevet gode venner med Jessie og løber bare efter hende og leger med hende. Vi lavede en masse sjove ting, vi var bl.a. ude og se på dyr i en dyrepark.
Jeg sov hos farmor og farfar 3 gange inden jeg blev hentet af Kathrine, mor og far.