Juleaften blev holdt hos farmor og farfar. Jeg fik dog en gave et par dage inden den 24. december. Det var gaverne fra USA.
(video klip – 0.4 mb)
Ellers startede julegave ræset allerede kort efter jeg inden for døren. Det er rigtig sjovt at flå i gavepapir og gavebånd, gaverne som sådan er ikke så spændende endnu. Jeg fik masser af gaver, tøjhund, bøger, duplo klodser, bord og stole, tegneblyanter osv. osv. Sikke mange gaver, det var næsten ikke til at overskue. Om eftermiddagen kom min fars kusine Anne K, fætter Thomas og faster Lisbeth, de skulle holde jul sammen med os. Det var rigtig sjovt!
Mellem jul og nytår kom mormor og morfar på besøg, de havde også en gave med, et køkken. Så nu kan jeg også lave mad til mor og far. Far har også fået samlet de to stole, bænk og bordet. Så nu har jeg noget jeg kan sidde og lege ved eller læse bøger.
Nytårsaften fik vi besøg af Isabella, Victoria og Astrid (og deres forældre). De er allesammen ældre end mig, men det gjorde ikke noget, vi legede med en masse ting og fik lasagne til aftensmad.