Dag nr. 2 i Berlin startede med at tage hen til tv tårnet hvor vi suste de 203 meter op i løbet af meget kort tid. Elevatoren førte os 6 meter i sekundet op/ned.
Desværre var der lidt overskyet da vi kom op, men vi kunne da sætte os ned i baren i tårnet og få en sodavand og varm kakao.
Herfra gik turen mod Ritter sport butikken hvor man kunne købe alle mulige forskellige chokolader. Man kunne oven i købet lave sin egen Ritter sport men der var lang kø til dette. Så istedet blev det til et par poser med chokolade.
Et par gader herfra ligger der endnu en chokolade butik Fassbender & Rausch hvor man kan købe en masse lækre chokolader. Der ud over havde de lavet nogle store ting i chokolade bl.a Titanic, tv turm osv. hvor der var brugt nogle 100 kilo chokolade.
Så gik turen hjem for at slappe af og spise frokost og så lige slappe lidt mere af inden vi tog i byen for at spise.