Ude i sneen

Jeg har været på ferie hos farmor og farfar og sørme om det ikke begyndte at sne. Og der kom så meget sne at vi kunne komme ud og kælke på bakken. (se billederne her)
Ikke nok med det, så da jeg kom hjem til Kathrines fødselsdag, så var der stadig sne, så meget at faster, far og jeg kunne komme ud og kaste med snebolde og lave snemænd.

Sanse gynge


I dag prøvede vi at hænge Kathrines og min sanse gynge op. Vi fik den sat op og selvom der ikke er meget plads er det nu meget skægt og dejligt at ligge der og blive gynget.
Far skulle også prøve, så måtte jeg skubbe ham, det var lidt hårdt men jeg kunne nu godt gynge ham en smule.

Julemanden kom forbi..

Juleaften var i Hornum hos mormor og morfar hvor oldemor og Birthe kom på besøg.
Da vi havde spist aftensmad og jeg har fundet en mandelen i risalamanden, ringede det på døren.
Det var julemanden. Dvs. vi så ham ikke for han havde jo travlt den aften, men han satte en sæk udenfor døren med gaver i.
Og sikke mange gaver jeg fik, det var slet ikke til at holde styr på.

Bager pebernødder og julefrokost.

Julen nærmer sig og det er tid til at bage pebernødder (og ikke mindst spise dem)
De smager rigtig godt og selvom der blev bagt mange, så varede det ikke så længe inden de forsvandt igen.

Det er også tid til julefrokost. Hvert år i børnehaven er der julefrokost, hvor vi får alt det vi kan spise af frikadeller, leverpostej, pålægschokolade mm. Vi fik slik poser og dansede omkring juletræet.

Pyntet til jul

Så har jeg været igang med at pynte op til jul.
Sokkerne til julegaverne hen til den 24. december er hængt op og jeg har sat julepynt frem.
Jeg har også pyntet mit værelse med flotte ting som jeg har lavet sammen med faster. Og kontoret er også pyntet op.

Desværre er jeg gået hen og fået feber og det lige inden jeg skal afsted på ferie. ØV!